Pandora indvier officielt nyt og moderne produktionsanlæg i Thailand
printer
Som en del af PANDORAs langsigtede vækststrategi indvier virksomheden i dag et nyt, moderne og miljøvenligt produktionsanlæg i Lamphun, nær Chiang Mai i det nordlige Thailand.

Den nye fabrik er det første ud af en række strategiske initiativer, som skal være med til at understøtte PANDORAs bestræbelser på at møde den stigende efterspørgsel. For at maksimere stabiliteten og minimere risikoerne er produktionsanlægget placeret i Lamphun, tæt på Chiang Mai, som ligger 800 km nord for Bangkok, hvor PANDORAs nuværende produktionsanlæg ligger.

“Anlægget i Lamphun er kun det første ud af en række strategiske initiativer. Henover de næste år vil vi yderligere udvide produktionskapaciteten på vores nuværende produktionsanlæg i Bangkok, en samlet investering på 1,8 mia. kr. i perioden fra 2015 til 2019,” siger administrerende direktør Anders Colding Friis, PANDORA.

“Hver dag forventer forbrugere fra hele verden den højeste kvalitet fra PANDORA. Med vores engagerede og dygtige smykkehåndværkere i Thailand, placeret i Bangkok og nu også Lamphun, er vi godt rustet til at møde fremtidige krav fra vores kunder,” forklarer Anders Colding Friis.

En kombination af traditionelt smykkehåndværk og moderne arbejdsprocesser
Det nye produktionsanlæg, som vil komme til at beskæftige op mod 5.000 medarbejdere, introducerer nye måder at kombinere optimerede processer med PANDORAs oprindelige håndværksmæssige udførelse, som blev etableret af virksomhedens grundlægger. Dette gør det muligt for PANDORA at øge effektiviteten samt bedre kontrollere produktionsomkostningerne, uden at skulle gå på kompromis med kvalitet og den unikke håndforarbejdning af ethvert PANDORA smykke.

Med afsæt i det innovative design er produktionsanlægget rustet til at facilitere et endnu mere komplekst produktions-setup, som muliggør at PANDORA efterlever strategien om at udvide produktsortimentet samtidig med at virksomheden forbedrer lead time, altså den tid der går en ordre registreres til et nyt smykke forlader produktionsanlægget.

”Vores forbrugeres stigende efterspørgsel og forventninger i forhold til øget fleksibilitet bliver mødt af vores nye produktionsanlæg i Lamphun, hvor smykkehåndværket går hånd i hånd med effektive LEAN-baserede produktionsteknikker, som er med til at skabe et moderne produktionssystem,” siger Senior Vice President Thomas Touborg, der er ansvarlig for produktionen i PANDORA.

Den højeste standard i bæredygtig produktion
På grund af arkitekturen og konstruktionen af anlægget, tilbyder det nye produktions-setup nogle af de bedste arbejdsforhold og et af de mest moderne produktionsanlæg af sin art i Asien. Ved opnåelsen af det attraktive LEED certifikat (Leadership in Energy and Environmental Design), møder den nye fabrik de højeste krav når det kommer til CSR og bæredygtighed.

“Fabrikken vil være med til at sætte nye standarder for smykkeindustrien med hensyn til omfang, hastighed, grøn profil og modernitet,” siger fabriksdirektør Lars R. Nielsen, som har været frontmand og leder af både design og konstruktionen af det nye produktionsanlæg.

De høje standarder i den nye fabrik medfører ikke kun betydelige omkostnings- og energibesparelser, men de sikrer også at PANDORA er fuldt ud i stand til at møde fremtidige bæredygtighedskrav fra forbrugere i hele verden.

Det nye produktionsanlæg i Lamphun blev officielt indviet i dag, den 22. marts 2017.

PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 100 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 8.100 forhandlere, herunder mere end 2.100 konceptbutikker. PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan mere end 21.500 medarbejdere, hvoraf ca. 12.400 arbejder i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker.

Læs nærmere på:
- Pandora's hjemmeside

Skrevetd.  22-03-2017 22:00 22/03-2017 22:00 1903  Fremvisninger 1903 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
1 #1 Webmaster d. 26/03-2017 klokken 07:50:18
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.