General vil skyde journalister for kritik af Thailands hær
printer

Et højtstående medlem af Thailands Nationale Reformråd har foreslået, at journalister skal dømmes til døden, hvis de offentliggør kritiske artikler om landets militær. Det rapporterer lokale medier ifølge Asian Correspondent.

General Thawatchai Samutsakhon nævnte dødsstraf i forbindelse med lanceringen af et lovforslag om mediers rettigheder og pressefrihed, oplyser Asian Correspondent.

Under en debat om lovudspillet refererede Thawatchai til udtalelser fremsat af Seripisut Temiyavet. Det er en tidligere ledende politimand, som for nylig fordømte militæret i interviews.

- Han har ingen respekt for militæret. Journalister, som bringer sådanne ting videre, bør henrettes ved skydning, siger Thawatchai ifølge avisen Prachatai English.

Den omstridte medielov indfører et system med nye licenser for medierne, og der vil blive nedsat et råd med 15 medlemmer, som kan udstede eller afvise at udstede de nye licenser. Medier uden licenser vil blive idømt bøder eller deres journalister vil blive fængslet.

To af medlemmerne i de nye medieråd vil være fra regeringen.

Læs nærmere på:
- Ekstra Bladet
- Asian Correspondent

Skrevetd.  04-05-2017 14:44 04/05-2017 14:44 1779  Fremvisninger 1779 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.